Forskning viser, at konflikter og usynlige kriser udgør en af de eneste klare forbindelser imellem skærmbrug og trivselsproblemer. Det kan være krænkende beskeder eller konflikter. Noget går kun galt kortvarigt, mens andre mønstre kører i grupper eller følger individer.
Elever, der ofte har konflikter i skolen, er mere tilbøjelige til at blive mobbet, at mobbe og gøre noget risikabelt online — også med fremmede.
Mange børn og unge oplever også digital udelukkelse. Det kan føre til frustration, ensomhed og tilbagetrækning, som skaber barrierer for social deltagelse. Elever, der bruger digitale medier usædvanlig lidt for deres alder, er — ligesom dem, der bruger det usædvanligt meget — i øget risiko for mistrivsel. Elever uden stærke relationer eller social støtte omkring “usynlige ting” online er særligt sårbare, mens gode voksne og jævnaldrende er en beskyttelse offline såvel som online, når noget går galt.
Dagens aktivitet handler om at undersøge en fiktiv klasse og placere eleverne i forhold til hinanden på en akse fra ude til inde og fra glade til triste.
Bagefter drøfter I sammen, hvordan de enkelte elever ville kunne håndtere forskellige “kriser”. Formålet er at fremhæve, at nogle måske har udviklet gode strategier, nogle har beskyttende ressourcer, og andre har – eller mangler – social støtte.
Dagens startskud:
Sammen på afstand? Brevpost og boomeres læserbreve
Mennesker har altid fundet sociale ressourcer og måder at udtrykke sig på – for eksempel gennem amerikabreve og ungdomsradio. Samtidig kan det også virke modsat. Et eksempel er, hvordan det at skrive (læser)breve kan blive en aggressiv eller uheldig handling, fordi det er lettere at formulere grove eller ekskluderende budskaber, når man ikke står ansigt til ansigt med den, det går ud over.
Formålet er at almengøre temaerne udelukkelse, social støtte og konflikt.
Afstemning: Kan man klare det selv?
Her skal eleverne på banen med deres meninger og erfaringer. Hvad kan gøre forskellen? Hvem kan hjælpe? Sidder man nogen gange alene med noget? Fx fordi det er pinligt, eller man ikke vil blive forstået?
Efter anslaget “Sammen på afstand” følger et diskussionsslide med tre sætninger placeret på en visuel skala.
Spørgsmålet er: Er de tre “kriser” noget, man kan klare selv – eller har man brug for hjælp?
- Gennemgå de tre sætninger én ad gangen.
- Lad alle elever placere deres svar et sted på linjen – det er ikke meningen, at de skal vælge mellem cirklerne.
- Få gerne eleverne op at stå, og bed dem om at bevæge sig mod den ene eller den anden side af lokalet, alt efter hvad de mener.
- Bed derefter et par elever om at forklare deres valg. Andre må gerne flytte sig, hvis de ændrer holdning undervejs.
Eleverne på banen med deres meninger og erfaringer. Hvad kan gøre forskellen? Hvem kan hjælpe? Sidder man nogle gange alene med noget? Måske fordi det er pinligt, eller man måske frygter, man ikke vil blive forstået?
Dagens aktivitet: Opdag det usynlige i “klassen”
Eleverne skal i dag fungere som en slags detektiver, hvor de hver især får ansvaret for at samle informationer om én af hovedpersonerne og dele dem med gruppen.
Kernen er, at man kan være usynligt udenfor, når der foregår noget mellem andre på skærmen, og at det, man selv oplever eller gør online, kan se helt anderledes ud fra en andens perspektiv.
Problemer kan også eskalere. For eksempel har én dreng delt en lidt pinlig video af en pige fra klassen, men en anden har spredt den videre til helt fremmede. Nogle piger har desuden lavet “socialt politiarbejde” og sparket en dreng ud af klassechatten, fordi han var irriterende – er det okay, eller er det en form for ondskabsfuld udelukkelse?
Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Eleverne må gerne opdage, at man kan være udenfor ét sted, men stadig have det godt, fordi man har andre venner – for eksempel online. De skal også gerne indse, at hvis der opstår kriser, er det mere sandsynligt, at man kan klare det, hvis man har adgang til støtte både fra venner og voksne.
Forskning viser, at social støtte kan have flere former: emotionel støtte (nogen lytter og forstår mig), praktisk støtte (nogen hjælper mig, når der er et problem), informationel støtte (nogen giver mig tips eller viden).
Figurerne i 7. klassen er designet sådan, at nogle mangler bestemte typer støtte i forhold til den usynlige digitale verden kontra den synlige hverdag.
For eksempel har Alma meget “skærmstrenge” forældre, og Adam har jokket lidt i spinaten, fordi han er ny i klassen.
Dine elever kan arbejde i grupper på 4–6 personer. Uddel alle seks A4-karakterark, uanset hvor mange elever, der er i hver gruppe, sammen med A3-koordinatsystemet.
Hver for sig i gruppen: Lær klassen at kende
- Eleverne læser først teksten på deres karakter hver for sig – de skal ikke være figuren.
Sørg for, at alle roller bliver læst af mindst 2–3 elever. Det er helt i orden, hvis 1–2 karakterer fylder lidt mindre i små grupper, så længe de bliver nævnt i den fælles positionering (Step 2). - Eleverne skal danne sig et overblik over fakta i boksene og reflektere over karakterens digitale liv.
Venskaber, familieliv og de digitale grupper, devices og apps, som karaktererne bruger, afslører hver især brudstykker af et større billede.
Der er ingen entydige svar – pointen er, at materialet kan tolkes forskelligt. - Alle karakterer har desuden oplevet noget digitalt, som kan skabe en fornemmelse af enten udelukkelse, fællesskab eller social støtte.
Tip: Nogle ting kan være usynlige. Måske ved de andre i gruppen noget, som den enkelte ikke opdager, før de taler sammen og ser på de andre ark.
I gruppen: Del viden. Placer karaktererne sammen.
A3-koordinatsystemet viser klassens fællesskab ud fra to dimensioner.
Eleverne skal hver især overveje, hvor de vil placere den karakter, de har ansvaret for at lære at kende.
-
Er karakteren meget eller lidt inde i fællesskabet – eller ude?
-
Har personen det godt med sig selv – eller skidt?
Der kan sagtens være flere karakterer, der har det på samme måde.
Når alle har sat sig ind i deres karakter, fortæller gruppens medlemmer på skift om den person, de har læst om.
De skal forklare, hvor de mener, karakteren bør placeres på A3-arket – og hvorfor.
Måske opdager de, hvad karaktererne har til fælles, eller hvordan andre ser dem.
Eleverne må gerne læse og sammenligne karakterarkene undervejs.
Formålet er, at de flytter karaktererne rundt i fællesskab, efterhånden som de får mere perspektiv på den fiktive klasse som helhed.
Til sidst skal de også vurdere, hvem der virker mest ensom/udenfor, og hvem der ser ud til at have det sværest.
I plenum: Har grupperne opdaget det samme?
- Blæs koordnatsystemet op på jeres whiteboard. I materialerne finder du store A4-ark med hver karakter, som du kan holde op én ad gangen, og sætte fast med magneter.
- Hør argumenter for placering af hver karakter i koordinatsystemet fra grupperne.
- Kan klassen blive enige om, hvor eleverne skal placeres? Skifter nogen mening?
Faciliter samtalen ved at fremhæve forskelle på gruppernes placering af de fiktive klasseelever. Gør det til en fælles detektivopgave, men hold fokus på, at det hele er subjektivt: nogle mennesker kan have det fint med at være udenfor det store fællesskab, hvis de har få men gode venner, der støtter dem eller måske er sammen med en gruppe online i stedet. Der er ikke noget facit. Grupperne kan lægge vægt på forskellige informationer.
Fælles refleksion: Hvis den usynlige krise rammer
De næste to slides beskriver tre situationer, som kan være svære at håndtere.
- Tag kriserne på slidet én ad gangen.
- Vælg en af karaktererne. Drøft, hvordan den konkrete person ville klare krisen. VIlle de for eksempel kunne tale med deres voksne?
- Spørg til andre karakterer bagefter. Ville nogen af de andre i karakterens klasse klare det bedre? Hvad ville denne karakter gøre anderledes?
DIT VALG: Der er mere “saftige” kriser på slide nummer to. De kan kræve forklaring i klasser med mere uskyldige og uerfarne børn.
Eleverne læs på arkene, hvis I mangler svar. Nogle karakterer har fx god social støtte fra onlinevenner, svære familierelationer eller et uskyldigt hjerte, som kan påvirke, hvordan de ville reagere. Denne drøftelse kan også laves som gruppearbejde.
Hver for sig: Skriv på gule sedler 
Lektionens aktivitet skulle åbne elevernes øjne for, at 1.) forskellige ting kan gå galt online, og man kan nemt være med til at mobbe eller holde andre udenfor på en skærm, 2.) det er tit usynligt for venner eller voksne, at nogen er i krise og 3.) det er vigtigt at have gode mennesker at støtte sig til emotionelt eller praktisk.
- Bed eleverne om at skrive 1-3 gule sedler med gode råd til nye børn, der snart kommer på skærm og mindst et godt gode råd til de nye børns voksne, der måske har svært ved at se usynlige kriser eller gode relationer på børns skærme.
- Diskuter, hvad eleverne har skrevet.
- Bed eleverne om at lægge sedlerne ind i elevens bog ved lektion 4, så de er gemt. De kan vises hjemme, og skal bruges til sidste OS!-lektion.
Eksempler på spørgsmål til refleksion: Hvad har I opdaget? Hvad fik “detektivarbejdet” med karatererne jer til at tænke på? Gælder nogle af rådene også os? Hvordan kan vi støtte andre? For eksempel ved at være forstående eller hjælpe? Er det nemt? Er det svært?
Elevens bog til næste gang
Når hver lektion lakker mod enden, skal eleverne krydse mindst tre sætninger af i Elevens Bog, som de har lyst til at tale med deres voksne om derhjemme. Det er vigtigt, at der bliver tid til at runde af på denne måde.
- Sørg for al eleverne har kigget på “Lektion 4” i Elevens Bog, og de har forstået, at de skal lave opgaver med de voksne derhjemme.
- Bed dem om at lægge karakterarket, de læste, ind i kontaktbogen, så de voksne kan se det derhjemme.
