For lærere

Disse materialer skal være i klassen

Alle lektioner kræver pdf-slides og printede A4 og A3-materialer, som du downloader på  siden for hver lektion. Checke altid papirstørrelse, og lad være med at printe dobbeltidet.

Brug Lærerens Bog som manuskript til fx at holde styr på tid, når du står i klassen. Al information står på dine slides, så du behøver ikke at lære information udenad; du kan blot læse dem sammen med klassen. Det skaber en oplevelse af, at I lærer sammen, og prøver at finde svar i fælleskab, hvor alles erfaringer og meninger tæller lige.

Typisk skal eleverne også bruge lim og sakse.

Tips og tilpasning

For oven finder du de Mictosoft PowerPoint filer, vi har brugt til at lave pdf-slides på den enkelte lektion. Du skal ikke bruge disse under undervisningen, da layoutet kan komme til at hope omkring, hvis du åbner dem online eller på en Chromebook. Hvis du senere skulle have lyst til at ændre noget, eller bruge mindre dele af OS-undervisningen på din egen måde, er de dog til fri afbenyttelse. Den teknologiske virkelighed udvikler sig med lynets hast, så billeder og eksempler kan også være forældede, og kræve en afpudsning efter kort tid.

Ekstra læsestof: Pædagogiske nøgleord

Epistemisk ydmyghed er når mennesker åbent (og overfor sig selv) erkender grænserne for egen viden, og er villige til at ændre standpunkt på baggrund af nye perspektiver. Studier af klassekultur peger på, at når lærere tør indrømme fejl, usikkerhed og forvirring, understøtter det elevers interesse, engagement og villighed til selv at være åbne om, hvad de ikke ved.​ I praksis indebærer det, at læreren med ord og nonverbale signaler træder væk fra “tavlelærerpositionen” der nødvendigvis skal vide bedst, og dermed kan signallere at det er legitimt at tænke højt, være i tvivl og at blive klogere undervejs.​

Aktiv læring som pædagogisk tilgang gør eleven til hovedaktør i at løse problemer og lave produkter, som fx kræver at de afkoder emner, eksperimenterer, og ser resultaterne af deres valg. Fokus flyttes fra læreres formidling til at trække på sin egen forståelse og den inspiration, som materialer, opgaver eller tidligere undervisning serverer. Det specifikke læringsudbytte vil variere fra elev til elev, men kan fokuseres fx ved at sætte ord på sine tanker før og efter.

Den digitale livsverden er vores hverdagserfaringer med teknologier som fx sociale medier, apps og kunstig intelligens. I råudkastet til fagplan for teknologiforståelse (2025) forstås det som elevernes nære omverden, hvor digitale teknologier er en integreret del af deres hverdag, fritidskulturer og sociale fællesskaber. Filosofisk set er det ikke en objektiv størrelse, men et skiftende erfaringsgrundlag, som eleverne også fortolker fx fagstof og deres sociale indtryk igennem.

Betydningsfulde voksne er stabile tilstedeværelser i børns omgivelser, der har indflydelse på elevers trivsel, udvikling og læring. Kan både være forældre, fagfolk (pædagoger, lærere m.fl.) og andre relationer, men i den pædagogiske tradition bruges begrebet især om de professionelle voksne, der bevidst tager ansvar for at skabe trygge, udviklingsstøttende og inkluderende relationer til børn. At få en positiv rolle kendetegnes ved at være nærværende, lyttende, varm og responsivt indstillet over for den enkelte elev og gruppen. 

Myndiggørende dialog er en undervisningsform og samtalepraksis, hvor eleverne får lov til at være eksperter i et element fra deres livsverden de kender på egen vis.  Modsat fx en sokratisk samtale søger læreren ikke at lede eleverne frem til ét korrekt svar. Istedet opbygges der tillid til at læreren vil og kan lytte, uden at skulle være den klogeste, og at dét hver elev siger, reelt betyder noget for at udbygge gruppens  fælles viden. Myndiggørelsen opstår gradvist, hvor man kan bidrage med sine egne erfaringer, fordøje dem i fællesskab, og træde videre ud i verden som mere reflekterende og handlekraftig omkring emnet.

Q&A

Skal jeg checke lektierne i Elevens Bog? Nej, det er der nok ikke tid til. Men spørg gerne klassen, om de har fået talt med deres forældre i Elevens Bog som en påmindelse imellem de to lektioner. 

Hvornår skal jeg lægge forældremødet? Indenfor en uge efter lektion 5, så du kan vise forældrene de anbefalinger, klassen har lavet til en god digital fremtid. I foråret 2026 betyder det uge 21 eller 22.

Må jeg lave lidt om? Kan jeg nøjes med at bruge nogle af aktiviteterne? I foråret 2026 er skolen med i et forskningsprojekt, hvor det er vigtigt at alle klasser får den samme “behandling”. Derfor skal alle lektioner afvikles i rækkefølge, og præcis som de er skrevet.

Hvor kommer klassens anbefalinger hen, når vi sender den gemte pdf til nobe@au.dk efter femte lektion? I foråret 2026 kommer anbefalingerne frem til NOBE-gruppen på Aarhus Universitet, der samler alle klassers anbefalinger, renser dem for eventuelle følsomme oplysninger, og sender dem videre til kontaktpersoner i Snapchat og Meta i norden samt Danmarks Lærerforening og Forældrenes Landsorganisation, som alle gerne vil høre klassernes inputs til en bedre digital fremtid, efter at have været igennem OS-forløbet. Gode anbefalinger bliver brugt til fx at formidle om børns tanker og behov. 

Hvor meget skal jeg forklare og læse højt? Så lidt som muligt. Gruppearbejdet er kernen i lektionerne, så kom videre til den “aktive problemknusning” uden at forklare alt muligt ved tavlen. Du behæver fx ikke at oplæse alt hvad der står på et instruktions-slide til en aktivitet, hvis du sætte gang i aktiviteten med dine egne ord, og lade slidet stå som støtte til eleverne.  

Hvad gør jeg, hvis nogle forældre har sagt nej tak til, at deres barn må deltage i forskning? Giv forskerne besked om det. Du skal ikke give den pågældende elev skal nogen spørgeskemaer før, efter og som opfølgning, og du skal iheller kke videregive elevens bog til forskerne.  OS-lektionerne er derudover en del af den almindelige undervisning i klassen, så alle elever skal stadig være med til timerne og have lektier for.

Hvad med elever, der ikke kan læse? Materialerne er lavet af lærere, og testet i 3-9. klasse. Hvis du ved at en elev har svært ved at læse, kan de særligt have brug for støtte til at afkode arkene i lektion 3 (hvor hver elev får indledende ansvar for at lære nogle designkneb at kende) og lektion 4 (hvor hver elev skal læse en rolle), fx ved at være sammen med en makker.

Er sværhedsgraden afstemt efter alder? Materialerne er testet i 3-9. klasse, hvor elever kan få noget forskelligt ud af alle elementer. Der er ikke grafiske detaljer som ville være upassende for små børn, og tekster er skrevet i punktform og små bidder, for at elever kan plukke information, uden at skulle læse alt fra top til bund. Lad dem bringe deres egne forståelser med ind. Faktisk har det vist sig nemmere at undervise de små, fordi de er nysgerrige, mens det kan være vanskeligere at få udskolingseleverne til at lukke munden op om deres privatliv. 

Jeg har fundet en fejl i materialket. Hvad skal jeg gøre? Det er muilgvis ikke en fejl. Prøv at arbejde rundt om det, så godt du kan. Brug evt. kontaktformularen på forsiden af onlinesammen.dk til at give Aarhus Universitet besked om det, så vi kan rette det eller lave instruktionerne tydeligere i fremtidige versioner af OS. 

Der er nogle begreber i lektionen, jeg ikke kender. Skal jeg prøve at forklare dem alligevel? Spørg eleverne. Når der optræder tekniske begreber eller slang i OS, er det ment som en anledning til at finde ud af, hvad eleverne lægger i ord og fænomener. I foråret 2026 afprøver vi lidt forskellige ting, så nogle af lektionerne (særligt i starten) rummer klare definitioner på slides, som klassen kan se på sammen. Andre er mere løse, for at lægge op til fælles fortolkning uden korrekte definitioner eller svar. 

Hvad hvis eleverne siger noget, der er decideret forkert? Tag en note på det i Lærerens Bog. Spørg resten af klassen, om der kan være andre måder at forstå det. Lad være med at rette deres meninger og misforståelser, næsten uanset hvor dumme de er! Lad eleverne være eksperterne i deres egen livsverden, og husk at deres “børnevisdom” både illistrerer normer som aldersgruppen bruger når de taler sammen, og potentielle huller i deres tænkning . Dem kan du med stor fordel lappe i senere undervisning, hvis du noterer dem nu. Nik og smil, mens du bander indeni.

Skal jeg fortælle noget ekstra? Ja, når I snakker sammen ved bordene eller i plenum, kan du fx inddrage dine egne erfaringer med sociale medier, osv. for at skabe et “os”. Men pas på ikke at opfinde ekstra læringspointer, eller at forklare dem noget, som børn/unge måske blot forstår på en anden måde. Det er et sårbart arbejde at vinde elevernes tillid, som én der oprigtigt er nysgerrig over deres meninger og digitale hverdag, og du kan ødelægge det hele ved at påtage dig “den dømmende voksne” eller “tavlelærerstemmen” . 

Hvem har lavet læremidlerne? Lektionerne er designet og afprøvet af lærere på tre store folkeskoler, sammen med forskere på DPU, Aarhus Universitet og enheden Læremiddel.dk ved de danske læreruddannelser. Teksterne og materialerne er skitseret af lærere og forskere, og materialet er derpå samlet, layoutet og redigeret af læremiddeldesignere.

Er OS færdigt og udgivet? Onlinesammen.dk er skabt til den sidste store test af OS i foråret 2026. Der kan fortsat foregå korrektur og små ændringer. Det er tænkeligt at OS bliver udgivet i en anden form, og udviddet til at dække flere temaer til teknologiforståelse i folkeskolen med tiden.